Hvad går det ud på?
Vi undersøger, hvor meget elever i 5., 7. og 9. klasse bevæger sig i hverdagen. Det gør vi ved at eleverne får udleveret en lille bevægelsesmåler, som skal sidde på låret. Måleren registrerer bevægelse – den kan ikke optage lyd eller video. Formålet er at afdække hvor meget børn i Danmark bevæger sig i løbet af en almindelig uge. Det handler ikke om at bevæge sig mest.
Hvad skal skolen gøre?
- Udpege en kontaktperson, som vi samarbejder med.
- Aftale en uge med Skolebørnsundersøgelsen i februar til maj 2026, hvor målingen kan foregå.
- Sørge for, at hver klasse har 45 minutter til introduktion, når forskningsgruppen kommer og udleverer bevægelsesmålere.
- Videreformidle information til forældre fx på Aula eller ForældreIntra.
Hvordan foregår det?
- To personer fra forskningsgruppen besøger skolen og informerer eleverne og hjælper med at sætte bevægelsesmåleren på.
- Eleverne bærer bevægelsesmåleren i en uge og udfylder spørgeskemaet.
- Bevægelsesmåleren bliver samlet ind igen ugen efter.
Vi sørger for, at drenge og piger får bevægelsesmåleren på hver for sig, og at det sker under trygge forhold.
Er det frivilligt?
Ja. Det er naturligvis helt frivilligt at deltage – både for elever og forældre.
- Forældre får information via skolens digitale kommunikationsplatform (Aula, ForældreIntra eller lign.) 2–3 uger før undersøgelsen.
- Forældre kan framelde deres barn fra deltagelse i undersøgelsen.
- Eleverne får mundtlig og skriftlig information.
- Man kan altid ombestemme sig – også undervejs.
Hvad sker der med data?
- Alle data bliver behandlet fortroligt og bruges kun til forskning.
- Vi kobler bevægelsesdata med spørgeskemaet, men ingen kan se navne eller CPR-numre.
- Skolen får en opgørelse med skolens resultater fra undersøgelsen. Individuelle resultater udleveres ikke.
- Vi nævner aldrig navnet på skolen eller enkelte elever.
Skolebørnsundersøgelsen følger reglerne i Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven.
Kontakt
Har du spørgsmål? Kontakt os gerne:
Mette Toftager
Leder af bevægelsesmålingerne
mtoftager@health.sdu.dk
